Markedsføring

Markedsføring behøver ikke kun handle om at være mere synlig, poste mere på sociale medier eller hele tiden finde nye måder at få kundernes opmærksomhed på. For mig handler god markedsføring i høj grad om at gøre det tydeligt, hvem du er, hvad din virksomhed står for, og hvordan det er at arbejde sammen med dig.

Når du driver en personlig virksomhed, vælger kunderne nemlig ikke kun dit produkt eller din ydelse. De vælger også mennesket bag. Derfor hænger markedsføring, personlig branding og synlighed tæt sammen.

Her finder du mine artikler om markedsføring for selvstændige og mindre virksomheder. Jeg skriver blandt andet om personlig branding, synlighed, kommunikation og om at skabe en virksomhed, som føles genkendelig – både for dig selv og for de mennesker, du gerne vil arbejde sammen med.

Mit fokus er ikke på at være synlig for enhver pris. Tværtimod tror jeg på værdien af at være tydelig nok til, at nogle mennesker vælger dig til, mens andre kan mærke, at de skal vælge noget andet.

Du finder derfor ikke kun klassiske råd om markedsføring her. Du finder også refleksioner over, hvad vi egentlig viser, hvordan vi bruger billeder og fortællinger i vores virksomheder, og hvordan markedsføring kan bruges til at skabe tillid allerede inden den første kontakt.

For god markedsføring skal ikke nødvendigvis få alle til at vælge dig. Den skal gøre det lettere for de rigtige mennesker at gøre det.